Deprecated: Required parameter $partial_post_id follows optional parameter $next_style_ref in /customers/c/5/3/panumskituren.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/colibri-page-builder/extend-builder/data/import.php on line 189 FAQ – Panumskituren

Siden opdateres løbende med spørgsmål og svar efterhånden som de opstår. Spørgsmålene er grupperet efter emne.

FØR TUREN, TILMELDING MV.:

Hvordan melder man sig til turen?
Man tilmelder sig via linket i menuen TILMELDING her på siden, som også uploades på vores facebook side d. 17 september. Den fører dig videre til Totally’s panumside, hvor du kan bestille og senere også redigere i din bestilling. 

Bliver der afholdt informationsmøde om turen?
Ja, der bliver afholdt to møder hvor du kan få en introduktion til turen og har mulighed for at stille spørgsmål til arrangørteamet. Begge møder bliver afholdt på Panum henholdsvis d. 5. og 13. september. Følg med på vores facebookside for at holde dig orienteret om hvor og hvad tid. 

Hvornår er sidste frist for tilmelding?
Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2023, eller så længe der er ledige pladser. NB! Sidste år blev turen udsolgt, så hvis du vil sikre dig en plads skal du melde dig til og få betalt dit depositum til tiden! Så skynd dig 🙂

Hvornår skal jeg betale for min skitur? 
Der er seneste dato for indbetaling af depositum d. 1. oktober 2023. Har du oprettet din tilmelding er din plads “spærret” i 48 timer. Hvis du ikke har betalt til denne tid frafalder din tilmelding med det samme og den vil gå til en på evt. venteliste. Du skal betale resten af beløbet senest d. 1. december 2023.

Dækker min FADL forsikring?
Har du tilkøbt en Tryg-forsikring igennem FADL er du dækket fuldt ud ifm. sygdom/ulykker på rejsen. Dog skal du være opmærksom på at du ikke automatisk har en afbestillingsforsikring, medmindre du har tilkøbt dette igennem Tryg.

Vi anbefaler på det kraftigste at man læser sin egen police igennem, og ved tvivlsspørgsmål tager kontakt til sit forsikringsselskab.

Kan man selv vælge hvem man skal bo sammen med?
Ja! Der vil være mulighed for at vælge lejligheder direkte på tilmeldingssiden, hvor man kan se hvilke lejligheder der er ledige. Derefter booker man sig ind sammen med dem, man gerne vil med. I kan lægge jer i lejligheder allerede som det første når I tilmelder jer. 

Kan folk der ikke studerer medicin eller odontologi tilmelde sig turen?
Ja! Selvom vi kun informerer om turen på Panum-instituttet er andre meget velkommen til at tilmelde sig turen og nyde Alperne sammen med os.

Jeg ønsker at køre i bus ned og flyve hjem. Kan det lade sig gøre?
Hvis du ønsker at benytte denne model tilmelder du dig skituren med bustransport og booker selv flybillet hjem. Husk at gøre guiderne opmærksom på, at du ikke benytter dit bussæde på vejen hjem. 

Jeg er nybegynder på ski, er turen også for mig?
Der er hvert år nybegyndere med på Panumskituren og de plejer ligesom alle andre at have en fantastisk tur. Vi anbefaler, at nybegyndere tager skiskole undervisning for at lære grundteknikkerne.

Jeg vil gerne sælge min tur, da jeg er blevet forhindret i at tage afsted. Hvad gør jeg?

Send os en mail på panumskituren@gmail.com, så hjælper vi med at sælge billetten videre til den næste på ventelisten. Når der ikke længere er venteliste, kan du selv sælge den videre evt. ved at lave et opslag på vores facebook side. 

 

OMKRING BUSREJSEN:

Må jeg tage egen mad og drikke med i bussen?
Ja det må du gerne. Men vi opfordrer dog til, at maden indtages udenfor i pauserne så bussen ikke bliver helt smadret. Det er også tilladt at drikke medbragte drikkevarer i bussen. Buschaufførerne har dog ret til at afvise drikkevarer hvis eksempelvis en person har planer om at drikke 1-2 kasser øl undervejs :-).

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Du må medbringe en lille håndbagage til at have med inde i bussen, samt en taske/kuffert som der pakkes i bussens lastrum, vi anbefaler en blød rejsetaske. Det er selvfølgelig også muligt at tage ski-pose og støvle taske med. 

Et sæt ski/snowboard pr. person af hensyn til pladsen i traileren.

Er bussen en sovebus?
Nej. Det er ikke længere lovligt at køre med deciderede sovebusser (hvor sæderne kan lægges vandret til køjesenge) i Tyskland. Derfor kører vi med hvilebusser, hvor sæderne lige kan lægges så meget tilbage, at man kan sove udemærket.

Skal jeg medbringe pas på turen?
Ja. Specielt da der i disse tider kan opstå og være grænsekontrol i Europa, så er det vigtigt at I har jeres pas med. 

 

OPHOLDET I ALPE D’HUEZ OG LIFTKORT

Hvad dækker liftkortet der er inkluderet i grundprisen?
Skiområdet i Alpe D’Huez består af cirka 250 pistekilometer.

Skal jeg have håndklæder, linned og viskestykker med?

Ja.

Vil der blive arrangeret en ‘after-ski’-fest efter skituren?
Ja. Vi arbejder allerede nu på at arrangere denne fest, så tidspunkt og sted vil ligge fast allerede op til skituren.

Jeg har mange gode billeder fra skituren jeg gerne vil have på hjemmesiden, hvad gør jeg?
Du kan enten sende dem til panumskituren@gmail.dk, uploade dem på vores Facebook-gruppe eller hvis det drejer sig som mange billeder, aflevere dem i digital format til en af arrangørerne.